Hanne Toft Ørum
Jeg er med i 2019 udgaven af kunstbogen "101 Kunstnere"
Tekst fra bogen "101 kunstnere"
Der er flere forskellige måder at lave abstrakte malerier på. Man kan arbejde på maleriets egne præmisser fuldstændigt uden referencer til den ydre verden og vise geometriske former på en stram og disciplineret måde. Man kan tage udgangspunkt i egne følelser og sindsstemninger og skabe spontant ekspressive malerier. Man kan male abstrakt, men med farver og former, der tydeligt er inspireret af natur og landskab. Endelig er der selvfølgelig et utal af måder, hvorpå man kan kombinere de tre forskellige udtryk.
Hvad angår Hanne Toft Ørum, fornemmer i hvert fald undertegnede, at arbejdsmetoden er denne: malerierne tager udgangspunkt i hendes sindsstemninger, men resultatet er billeder, der kan ligne landskabselementer. Med det in mente, at de konkrete oplevelser i landskabet og naturen naturligvis hele tiden kan ligge i baghovedet på en mere eller mindre ubevidst måde.
Ser man på malerierne, er det først og fremmest det stærke udtryk, man lægger mærke til. Hanne Toft Ørum er en kunstner, der bruger store armbevægelser. En kunstner, der ikke er bange for det storladne og romantiske. Desværre er ordet ”romantik” efterhånden blevet forbundet med Lady & Vagabonden, skotskternede duge og hvidløgsranker, men oprindeligt, i starten af 1800-tallet, var den romantiske kunst en storslået, begejstret, oprørsk og følelsesmæssig bevægelse. Den dramatik, den kamp mellem det lyse og det mørke og de kraftfulde elliptiske energistrømme, der fylder Hanne Toft Ørums lærreder, er romantik i ordets oprindelige betydning. Ikke mindst, fordi det virker, som om det er elementerne selv, der strides og kæmper foran vores øjne: jord, luft, ild og vand i en evig vekselvirkning mellem opbrydning og nedbrydning, kaos og genskabelse.
De kraftige former og de blå, røde, sorte og hvide farver, der dominerer billederne, fremkalder associationer om brusende vandfald, frådende vulkaner, iskolde gletschere i bevægelse og rasende storme, der fejer hen over sagaagtige landskaber. Dette er ikke sentimentale malerier af stille skovsøer og blomsterdækkede enge. Hanne Toft Ørums billedverden drejer sig om drama, om stærke følelser, om patos og lidenskab. Prøver man at forestille sig musik for sit indre øre, noget malerierne i allerhøjeste grad lægger op til, er det Wagner, Sibelius og Beethoven, der dukker frem. Eller Rammstein, hvis man er mere til hård rock. Musik, der på en eller anden måde fremstiller noget voldsomt, knoglestærkt og, ja, romantisk.
Uanset hvad, er det en fornøjelse at betragte Hanne Toft Ørums dramatiske og lidenskabelige billedunivers.
Af Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen