Jeg bor i Frederiksværk og har mit galleri på min bopæl i vores hyggelige have.
Her i Frederiksværk - Halsnæs er jeg omgivet af den smukkeste natur, skovområder, hav, fjord og Arresø. Alt det nyder jeg godt af hver dag. Her trives jeg, her er jeg kreativ og skaber min kunst.
Mine malerier er farverige og stemningsfulde. Jeg er inspireret af den rå natur, alt hvad jer ser, overflader, jord, himler og vejrets skiften. Landskaber fra spændende rejser, klipper, vandfald, vulkaner, grotter og huler – ja – og ofte kan man se glimt af abstrakte landskaber og mærke naturens kræfter i mine værker
Jeg arbejder intuitivt, farver og tanker bliver vævet ind i hinanden på mit lærred.
Farverne kickstarter mig og driver mig frem, samtidig med en spænding om, hvor jeg kan nå hen med maleriet. Hele tiden prøver jeg, at opnå noget nyt, noget andet, noget bedre. Interessante farveharmonier, dybde, kraft, lys og mørke er vigtige ingredienser i min maleproces og jeg arbejder intenst med mine værker, indtil jeg synes jeg mærker en særlig stemning i værket, der føles som et facit for mig.
I ny og næ maler jeg motiver med dyr i et miks med det abstrakte univers.
Jeg har store og små værker, til salg, her på min hjemmeside, som du er velkommen til at gå på opdagelse i. Mangler du et nyt maleri til stuen, hjemmet eller din virksomhed, er du velkommen til at tage kontakt og besøge mig i Galleriet.
Copyright © All Rights Reserved